716: Guds godhed vil vi prise

Guds godhed vil vi prise,
de store med de små;
den bedste nytårsvise,
som vi kan finde på,
er tak af hjertens grund
for gave god fuldmangen
til os i år forgangen
af Gud så rig og rund.

Fik føde vi og klæde,
gik frit vi ind og ud,
har vi haft hjertens glæde,
det alt er fra vor Gud;
og satte han med fred
i kirke og i skole
ej nådig til os stole
midt i sin kristenhed?

Vi føle må med smerte,
det alt er ufortjent,
men Gud har faderhjerte
til synder hver omvendt;
tror vi kun på hans Søn,
tilgiver han os brøden,
formindsker daglig nøden,
forøger troens løn.

Vor Fader i det høje,
som var i år så mild!
Vi nåde for dit øje
har fundet hidindtil;
i Jesu Kristi navn
vi beder dig så såre:
Vær dobbelt mild ad åre!
Råd bod på alle savn!